Når man begynder at komme lidt op i årene, så er der nogle ting, der bare ikke længere er helt så nemme, som de var da man var ung. Specielt det hårde fysiske arbejde, der ofte er nødvendigt for at pleje en have, kan give problemer for en ældre krop. Det virker ikke helt fair, da det jo ofte først er når man er pensioneret, man virkeligt kan få glæde af en flot have.
Når man er ung og frejdig, så bruger man jo store dele af sine dage udenfor hjemmet. Man studerer eller arbejder, bruger tid med vennerne, tager på dates og er oppe hele natten i weekenderne. Det var helt sikkert en dejlig tid, men man kan ikke ligefrem sige, at den blev brugt ude i ens have. Mange opdager derfor først rimeligt sent i livet, hvor fantastisk en gave det egentligt er, bare at kunne sidde og nyde sin have. Når man nærmer sig pensionen, så kan man næsten ikke lade være med at glæde sig til, at kunne bruge flere timer hver dag, på at sidde og slappe af derude.
Men en have passer jo ikke sig selv, og det kan godt være hårdt arbejde at holde sådan en ved lige. Det nytter jo ikke noget, hvis alle blomsterne visner, og man er ved at blive blæst af sin havestol, fordi hækken er rådnet væk. Hvis man ikke slår græsset, så bliver græsplænen også hurtigt til en grim mini-jungle, der let kan komme til at spænde ben for én, når man går rundt derude. Sådan en have kan altså hurtigt holde op med at være et sted, som man har lyst til at sidde og slappe af. Den forvandler sig i stedet til en konstant mængde arbejde, der råber og skriger på at blive udført. Det var ikke lige det, man så frem til, da men længtes efter at kunne kalde sig pensionist.
Men bare rolig: du behøver ikke at lade alderen holde dig fra, at have en pragtfuld have. Du skal blot være lidt snedig i, hvordan du griber tingene an. Hvis du planlægger tingene ordentligt, og benytter dig af nogle moderne genveje, så kan du hurtigt og smertefrit få en flot have op at køre, der ikke kræver særligt meget vedligeholdelse.
Først og fremmest skal du droppe den almindelige græsplæne. Den kræver alt for meget løbende arbejde, og den er ikke engang specielt inspirerende at se på. Plant i stedet noget mos, eller et andet græs-lignende alternativ, der kan passe sig selv. Anskaf dig derefter en færdig hæk, som du bare kan få sat op der, hvor den gamle stod engang. Ved at købe en færdig hæk behøver du ikke vente på den vokser op fra ingenting, og du slipper for alt den løbende pleje og vedligeholdelse.